Til forsiden
Muskelterapeut Uddannelse

Du kan tage tre forskellige uddannelser hos os.

MUSKELTERAPEUT -  HEALER -  KRANIOSAKRALTERAPEUT

Du behøver ikke at beslutte dig for en bestemt uddannelse med det samme. Nogle af kurserne gentages på de tre uddannelsestilbud, som kan være et godt udgangspunkt for din uddannelse.
Disse kurser er: KranioSakral Terapi I, II og til Børn. Anatomi/Fysiologi og Sygdomslære og opstart af virksomhed.

Nedenstående er en oversigt over den ny massageuddannelse.
Uddannelsen er opbygget i moduler, således at du selv kan sammensætte din uddannelse i dit eget tempo, eller du kan videreuddanne dig, ved at tage de moduler, som du har behov for. Uddannelsen opfylder toldvæsenet krav til momsfritagelse.
Hvis der ikke er andet oplyst, starter undervisningen kl. 9.00 og slutter kl. ca. 17.00. Weekendkurser er fra fredag kl. 17.30 til kl. 21.00, lørdag og søndag fra kl. 9.00 til ca. kl. 17.00.
Såfremt du har nogen af kurserne i forvejen fra andre uddannelsessteder, kan de i visse tilfælde give merit til uddannelsen.

MUSKELTERAPEUTISK UDDANNELSE

  • Kranio-Sakral Terapi I                                     40 timer
  • Kranio-Sakral Terapi II                                    48 timer
  • Kranio-Sakral Terapi til Børn                           16 timer
  • Behandlingsteknikker                                       48 timer
  • Behandling af ryg, lænd og bækken                  48 timer
  • Behandling af nakke, skuldre og arme              48 timer
  • Behandling af kæbe og kæbeled                        24 timer
  • Organmassage                                                   60 timer
  • Helsemassage                                                    64 timer
  • Individuel supervision                               Ca.   10 timer
  • Opstart af klinik, projekt til eksamen m.m        26 timer
  • Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære                 300 timer
  • Eksamen
  • Kursus kalender
  • Tilmelding og yderlige oplysninger
  • Undervisning
  • Tilbage til forsiden
  • Brochure print

  •  

     

    I den nye Muskelterapeutiske uddannelse vil du lære:
    -at give en behandling med Kranio-Sakral Terapi, der er en blid behandling af kraniebunden, rygsøjlen og lænden, som kan løsne op for ubalancer, smerter, samt give en bedre cirkulation af væskerne i kroppen.
    -at arbejde med bindevævet i og omkring musklerne og dermed løsne op for spændinger og muskel infiltrationer i hele kroppen.
    -at give organmassage, som er en metode til at afslappe de indre organer, og flytte f.eks. en nedsunken nyre på plads, eller forbedre lungernes funktion.
    -at give Helsemassage, som er massage med olie, så din klient opnår større velvære, eller til at ”samle” kroppen igen efter en f.eks. lokal behandling.
    -at føre journal.
    Du vil lære hvordan muskler, organer og energilinierne i kroppen samarbejder.
    Du vil på vej gennem din uddannelse få en dybere psykologisk forståelse for: Samspillet mellem det kropslige og det psykiske, for samarbejdet mellem dig og din klient, og du vil lære om de grundlæggende psykologiske værdier og teorier
    Når du har bestået din eksamen, vil du kunne kalde dig MUSKELTERAPEUT, og du har grundlaget i orden for dit fremtidige arbejde.

    Muskelterapeut-uddannelsen er en massage uddannelse, hvor du lærer at arbejde med bindevævet i og omkring musklerne og dermed løsne op for spændinger og muskel-infiltrationer i hele kroppen.
    Uddannelsen består udover fælleskurserne af:  Helse-massage, Behandlingsteknikker,  Behandlingsmassage, Organmassage, Projekt og Eksamen.

    Indholdet af kurser i Muskelterapeutuddannelsen:
    Uddannelsen, kurserne og behandlingsteknikkerne bygger på den sidste nye forskning i biofysik og forståelse af kroppens bindevæv, Energimedicin fra Jim Oschman (USA), Tensegrity Energi Teknikker fra Alain Gehin (F) og Rosenberg teknik fra Stanley Rosenberg i Silkeborg, Kinesiologi,  samt afslapningsmassage med olie.
    Kurserne/modulerne der varer fra 2 til 6 dage er opbygget, så du får både teoretisk, praktisk og  psykologisk viden.
    Såfremt du har KST eller Massagekursus i forvejen fra andre uddannelsessteder, kan dette i visse tilfælde give merit til uddannelsen.
     

    Kranio-Sakral Terapi I: (KST  I)  5 dage, opdelt i 3 dele. (40 timer)
    KranioSakral Terapi kurserne (KST  I &  II) er, udover at være baseret på Upledgers 10 trins teknikker, også indeholde sekvenser af biomekaniske- og tensegrity teknikker fra Alain Gehin (F), energiteknikker fra Jim Oschman (USA) og de sociale autonome nervesystem fra Stephen Porges (USA).

    Vi vil undervise om de psykiske aspekter ved KranioSakral Terapi og hvordan din rolle er i forhold til din klient. Du vil på kurserne få nogle hjælpemidler, der kan bruges til frigørelse af din klients fysiske og psykiske signaler.

    1. del:
    På dette modul vil du få en forståelse af kronisk stress. Du vil lære at teste, om din klient har stress og hvordan du behandler det.
    Du lærer om KranioSakral-systemets grundlæggende anatomi og fysiologi, hvordan du mærker knoglernes bevægelse (rytmen). Du vil få nogle teknikker, så du kan arbejde med KranioSakral rytmens hurtighed.
    Du vil komme til at arbejde med afslapning af nakke, ryg og lænd, samt med at give en bedre cirkulation af væskerne i kroppen, og gøre din klient "klar" til den egentlige KranioSakral Terapi.

    2. del:
    På dette modul vil du arbejde med hjerne- og rygmarvshinderne, således at de bliver elastiske og smidige, og dermed giver plads til bevægelse af bl.a. knogler, nerver og hjernen.
    Du vil lære at afslappe kæbeledet samt lære en teknik til at afslappe kraniebunden.

    3. del: opfølgning
    Bliver afholdt 1-2 måneder efter modul 2. På denne dag vil vi repetere teknikkerne, du vil kunne udveksle erfaringer med dine medkursister og du vil få supervision på din oplevelser.
    Pris inkl. 1 ekstra dag: Kr. 4000,00

    Tilbage til top

    Kranio-Sakral Terapi II: (KST II)  6 dage, opdelt i 3 dele. (48 timer)
    1. del:
    Starter med gentagelse af nogle af teknikkerne fra KST I med en ny synsvinkel, således at du kan gennemføre teknikkerne på en hurtigere og meget effektiv måde.
    Derefter vil du lære teknikker til en grundig behandling af ledene i kraniebunden. Du får nogle teknikker, så du kan afslappe ansigtsknogler, tænder og kæbe.

    2. del.
    Du vil på denne del komme til at arbejde med forskellige energiteknikker, og lære nogle flere teknikker til afslapning af hele rygsøjlen, fra haleben til hovedet.
    Du vil lære hvordan du på en blid og effektiv måde kan afslappe det sociale nervesystem, ved at behandle hals og ansigt.
    Du vil lære at se, mærke og lytte til klienten og dennes krop, så du kan vælge de teknikker som kan genskabe balancen.

    3. del - opfølgning.
    Bliver afholdt 1-2 måneder efter del 2. På denne dag vil vi repetere teknikkerne, du vil kunne udveksle erfaringer med din medkursister og du vil få supervision på din oplevelser.
    Pris inkl. 1 ekstra dag: Kr. 4800,00
     

    Kranio-Sakral Terapi til Børn:  (KST Børn) 2 dage (16 timer)
    Når et barn bliver født, er kraniet endnu ikke fuldt udviklet. Dette må du tage hensyn til i behandlingen. På kurset lærer du hvordan barnets Kranio-Sakral system udvikler sig og du vil lære de specielle teknikker, som er gode til børn i forskellige aldre.
    Du vil lære, hvordan du behandler for tidligt fødte børn og hvilke problemer de kan have.
    Vi vil også komme ind på, hvordan du snakker med børnene og deres forældre. Børn reagerer på en anderledes måde end voksne, både på behandlingen og på din optræden som behandler. Du vil lære at tyde barnets signaler, så du på den måde bedst muligt undgår at overskride barnets grænser.
    Forudsætning for deltagelse er KST I, hos os eller en anden KST lærer.
    Pris: Kr. 1700,00
     

    Supervision af KST:
    På kurserne KST I & II er der indlagt 1 ekstra dag, til opfølgning af kurserne – efter ca. 2 måneder, hvor vi deler erfaringer med hinanden og  repeterer teknikkerne.
    Har du brug for at repetere KST I eller KST II, kan du melde dig til opfølgningsdagen.
    Pris: Kr. 800,00
    Som led i supervisionsprogrammet bliver der ca. een aften hver anden måneden holdt 2 timers supervision.
    Pris: 200,00
    Er du tilmeldt en af vore uddannelser, er det gratis at deltage i alle supervisions- dage/aftener, der bliver afholdt på Centret.

    Tilbage til top

    Helsemassage: 4 weekender (64 timer)
    Her lærer du at give massage med olie, så din klient opnår større velvære, eller til at ”samle” kroppen igen f.eks. efter en behandling på den ene skulder.
    På dette kursus vil du få et overblik over hele kroppen og dens opbygning.  Du vil få en almen viden om kroppens anatomiske orientering og opdeling, og en almen viden om knoglerne, musklerne, huden og nervesystemet.
    Der bliver undervist i de grundlæggende massageteknikker, der bruges ved oliemassage. Du vil lære at give en afslappende kropsmassage helt fra tåspidserne til hårrødderne, hvor du vil kunne give hele kroppen - arme, ben, ansigt, hænder og fødder en helt speciel fornemmelse af afslapning.
    Pris: Kr. 6500,00
     

    Behandling af ryg, lænd, bækken og ben: 3 X 2 dage (48 timer)
    Her lærer du at behandle den øverste og den nederste del af ryggen, korsbenet, bækkenet og benene med enkle og blide teknikker. Du kommer også til at arbejde med øvelser, der styrker og afslapper musklerne. Når du er færdig med kurset, kan du afbalancere hele ryggen, forbedre bevægelsen og lindre de fleste problemer med stivhed eller smerter i kroppen. Eller specifikke lidelser som f.eks. bækkenløsning, iskias eller en forstuvet fod.
    Pris: Kr. 4900,00

    Tilbage til top

    Behandling af nakke, skuldre og arme: 3 X 2 dage (48 timer)
    Her lærer du at afslappe skulder, hals og nakkemusklerne med enkle og blide teknikker. Du vil lære effektive øvelser, der styrker og afslapper musklerne.
    Efter kurset kan du behandle de fleste opgaver med hovedpine, nakke, skuldre og arme. f.eks. piskesmæld, frossen skulder og tennisalbue.
    Pris: Kr. 4900,00
     

    Behandling af kæbe og kæbeled: 3 dage (24 timer)
    På dette kursus vil du lære at kombinere Kranio-Sakral Teknikkerne med blid afslapning af musklerne i og omkring munden, i ansigtet, på halsen, og på hovedet, som har med kæbens funktion at gøre. Efter kurset kan du afhjælpe mange problemer med bl.a. skæren tænder, snorken, hovedpiner, der stammer fra kæbeledene og/eller fra tænderne.
    Forudsætning for deltagelse er KST II, hos os eller en anden KST lærer, hvor du har lært at arbejde med kæben og ansigtsknoglerne.
    Pris: Kr. 2500,00

    Behandling af ryg, lænd, bækken, ben, nakke, skuldre, arme, kæbe og kæbeled: Aften hold 30 X 4 timer (120 timer)
    Pris: Kr. 12.000,00 eller, 2100,00 kr. ved tilmelding derefter 2000,00 kr. pr. månede i 5 måneder.

    På behandlingskurserne bliver alle relevante knogler og muskler gennemgået med hæfte, udspring, funktion, hvilke nerver der innerverer musklerne, hvilken meridianbane der påvirker musklen og dens trigger punkter. Disse kurser bliver tilbudt som aften kurser, ring vis dette har interesse.
     

    Behandlingsteknikker: 3 X 2 dage  (48 timer)
    Her lærer du nogle specifikke, nemme og meget effektive former for energi-massageteknikker til at afbalancere spændingsniveauet i huden, sener, ledbånd, muskler og knogler. Du lærer om og at arbejde med meridianerne og akupunkturpunkternerne.
    På dette kursus vil du vil få et overblik over hele kroppen og dens opbygning.  Du vil lære om kroppens bindevæv og dens opbygning. Du vil få en almen viden om kroppens anatomiske orientering og opdeling, og en almen viden om knoglerne, musklerne, huden og nervesystemet.
    Kurset og behandlingsteknikkerne bygger på den sidste nye forskning i biofysik og forståelse af kroppens bindevæv, Energimedicin fra Jim Oschman (USA), Tensegrity Energi Teknikker fra Alain Gehin (F), Rosenberg teknik fra Stanley Rosenberg (DK)og Kinesiologi.
    Pris: Kr. 4900,00

    Tilbage til top

    Organmassage:  3 weekender  (60 timer)
    På dette kursus vil du finde den endelige sammenhæng mellem organer, meridianlinierne og musklerne. Så du ved f.eks. massage af mavesækken, kan færdigbehandle hals og nakke musklerne, da disse relaterer til mavemeridianen, og dermed få et mere varigt resultat af din behandling.
    Du vil lære at mærke, ved hjælp af reflekspunkter i huden, hvor der er spændinger i bindevævet i og mellem de indre organer. Du lære at løsne spændinger i bindevævet, der har relation til lungerne, spiserøret, maven, tolvfingertarmen, galdeblæren, leveren og bugspytkirtlen. Du vil du lære at afspænde forskellige dele af tynd- og tyktarmen, samt at behandle bindevævet omkring nyrer, og blære.
    Forudsætning for deltagelse i kurset, er at du har gennemført kurset Behandlingsteknikker her på Centret, og har KST II, hos os eller en anden lærer.
    Pris: Kr. 6.100,00
     

    Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære:  (300 timer)
    Undervisningen  og eksamen kan foregår på Odense Zoneterapeut-skole. Eller en anden skole, hvor der undervises og eksamineres i det samme pensum.
    Pris: ca. Kr. 10.000,00
     

    Opstart af virksomhed:  2 dage (af min. 8 timer)
    1. dag bliver der undervist i psykologi, målsætning for start af klinik og fremtiden. Der er mange overvejelser, du skal gøre og mange forudsætninger, der skal være tilstede for at kunne starte en klinik. Spørgsmålene hvor?- hvordan?- hvornår? og hvorfor? er særdeles relevante i den sammenhæng. Sidst, men ikke mindst, har du grundlaget og opbakningen fra dine omgivelser til at starte en klinik?
    2. dag indeholder alt, hvad du som alternativ behandler har pligt til at vide om - regnskab, love, regler, bekendtgørelser og annoncering m.m. Du vil også få vejledning i, hvordan du praktisk starter din klinik – vedr. papirarbejde, tilladelser fra myndigheder, forsikring osv.
    Det normale sluttidspunkt kl. 17.00, kan sandsynligvis ikke overholdes på disse 2 dage.
     Kursister, der ikke er tilmeldt vore uddannelser, kan deltage på 1. og/eller 2. dagen
    Pris pr. dag:  Kr. 900,00

    Tilbage til top

    Basis og behandlingspsykologi: 50 timer (der er indlagt i alle kurserne)
    Du vil på vej gennem din uddannelse få en dybere psykologisk forståelse for samspillet mellem det kropslige og det psykiske, for samarbejdet mellem dig og din klient. Endvidere vil du lære om de grundlæggende psykologiske værdier og teorier.
     

    Klinikvejledning, supervision og journalføring:  (min. 10 timer)
    Er du tilmeldt én af vore uddannelser, skal du under hele uddannelsesforløbet, føre journal på dine klienter. Du vil løbende blive  superviseret, så du hele tiden er klar over, hvor du er i forhold til uddannelsen. I øvrigt kan du under hele din uddannelse deltage gratis i alle supervisions dage/aftener, der bliver afholdt på Centret.
     

    Eksamen:
    Vi afholder eksamen 1 gange årligt. For at kunne gå op til den mundtlige og praktiske eksamen,  skal eksamen i Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære være bestået.  Muskelterapeut-studerende skal inden eksamen aflevere et skriftligt projekt, der bliver gennemlæst og bedømt af censor og skoleleder.
    Pris: Kr. 1.500,00

    Kursus kalender

    Tilmelding og information:
    På Tlf. 65 36 17 40  E-mail: clauss@abc-center.dk
    Din tilmelding til et kursus er først gældende ved fuld betaling eller indbetaling af depositum Kr. 900.00.   Restbeløbet skal være betalt senest 2 uger før kurset afholdes.
    Når du tilmelder dig en af vore uddannelser, betaler du Kr. 4000,00 i depositum, som udlignes i forbindelse med projekt/eksamen, er alle supervisions dage/aftner gratis i hele uddannelses forløbet. Såfremt du ikke ønsker at fuldføre uddannelsen, dækker dit depositum betaling for supervision.
     

    Der betales til:
    ABC Center, Regstrupvej 51 – 5800 Nyborg, CVR-nr. 27747868. Online betaling, overfør beløbet på kontonr. 3218-3218808077, Mærk med kursus nr.

    Kurserne her på centeret bygger på den sidste nye forskning i biofysik og forståelse af kroppens bindevæv, Energimedicin fra Jim Oschman (USA), Tensegrity Energi Teknikker fra Alain Gehin (F) og Rosenberg Teknik fra Stanley Rosenberg (DK), Kinesiologi,  samt Helse-massage med olie.
     

    Uddannelserne er opbygget i moduler, således at du selv kan sammensætte din uddannelse i dit eget tempo, eller du kan videreuddanne dig ved at tage de moduler, som du har behov for.
    Uddannelserne opfylder toldvæsenet krav til momsfritagelse samt SAB´s (Sammenslutningen af Alternative Behandlere) optagelseskrav.
    Kurserne/modulerne der varer fra 2 til 6 dage er opbygget, så du får både teoretisk, praktisk og  psykologisk viden. Du vil løbende blive superviseret, så du hele tiden er orienteret om, hvor i uddannelsesforløbet, du befinder dig.

    Tilbage til top

    Underviser Clauss Paaske, Nyborg og Maribo.
     Indehaver af ABC Center, Teknonom i ledelsesteknik og læst NLP og formidling på Future page, underviser i Healing, Kranio Sakral Terapi, Massage, Behandlings kurser, Samtale og Forandrings Teknikker, Organ Massage samt opstart af virksomhed.

    Gæstelærere:
    Der vil på nogle af vore kurser, blive tilkaldt lærekræfter udefra, som ved meget om et specifikt emne.

    ABC Center kan tilbyde dig som uddannelses søgende: en uddannelse der er sat sammen, så du er i stand til på betrykkende vis, at behandle de fleste, der har brug for din hjælp, med problemer i den fysiske krop. Uddannelsen er tilrettelagt så du kan tage den, næsten i den rækkefølge du ønsker og på den tid som du har til det. Uddannelsen er individuel og du vil løbende blive superviseret, så du hele tiden er klar over hvor du er i forhold til uddannelsesforløbet.

    Tilbage til top

    Åbent hus:
    Den 1. Mandag i lige måned, vil Centeret holde åbent hus fra kl. 19.00 til 21.00, så elever kan øve sig enten på hinanden eller på de tilstedeværende gæster. Du kan også komme og høre om uddannelser og kurser vi afholder her på centret.

    Kurser afholdes:
    Fyn: Regstrupvej 51 i Regstrup - Nyborg.
    Sjælland: i Maribo: Knuttenborgvej 22 - Maribo
    Hvor intet andet er oplyst, starter undervisningen kl. 9.00 og slutter kl. ca. 17.00. Weekend-kurser er fredag fra kl. 16.00 til kl. 20.00,  lørdag og søndag fra kl. 9.00 til ca. 17.00.
    Supervision af KST, ca. 1 aften hver anden måneden fra kl. 19.00 til 21.00

    Til forsiden

    Gentagelse af kurser:
    Er det længe siden, du har været på kursus eller har du ikke øvet teknikkerne grundigt nok. Er du usikker på, om du gør det rigtigt eller mangler du mere information. Så kan du gentage kurserne for ½ pris.

    Overnatning:
     Der er muligheder for at overnatte gratis på Centret. Ring til os og få mere information.

    ABC Center blev startet i år 2000 af  Clauss Paaske og er beliggende i den idyliske landsby Regstrup ved Nyborg få km. fra motorvej afkørsel (46) og fra storebælt, og har busforbindelse til det øvrige Danmark lige foran døren

    Tilbage til forsiden